Om os
Landsforeningen Ungdomklubbernes Gokartklub
LUG-KBH blev i sin tid (1969) oprettet for at Ungdomsklubberne og -skolerne specielt i Københavnsområdet, men også resten af Danmark, kunne tegne en Go-kart Licens til børn og unge.
LUG har en historisk oprindelse i Ungdomsklubber, Ungdomsskoler og ungdomsarbejde, så LUG er dels en fællesklub for Ungdomsklubber og dels en sportsklub for individuelle kørere.
LUG har derfor en solid baggrund i ungdomsarbejde, hvilket afspejles i klubbens engagement i lokalpolitisk arbejde til gavn for ungdommen og sporten i København. Miljøarbejde er en stor del af dette arbejde, idet motorsporten i Danmark (og Kartsporten i særdeleshed i København) har trange kår.
LUG råder over eget klubhus, værkstedsfaciliteter og karthotel (til kartopbevaring)
Hvorfor LUG
- LUG er ”first mover”.
- LUG tilbyder opbevaring af kart (først til mølle princippet) og værkstedsfaciliteter
- LUG råder over eget klubhus.
- LUG råder over eget Go-kartværksted
- LUG arrangerer trænings Go-kartløb for brugere af Københavns Gokartbane
- LUG arrangerer Go-kartløb, hvor alle i Danmark kan deltage
- LUG afholder obligatoriske baneprøver og licenskurser.
- LUG har egne Go-karts til prøvekørsel.
- LUG tilbyder leje af Go-kart for en sæson (individuel aftale)
- LUG råder over en af de største og mest kompetente Official-staber, som bliver brugt til løb i hele Danmark.
- LUG har repræsentanter i CIK og DASU og er engageret i Danish Karting League.
Kontakt os i dag
Vi vil meget gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, feedback eller ønsker at komme i kontakt med os af en anden grund, er du mere end velkommen til at ringe eller sende os en besked.