Priser

Hvad koster det at køre Gokart

Formalia

For at få lov til at køre Gokart, skal du være medlem af en motorklub og have en gyldig Licens til Karting.

I LUG koster et medlemskab og Licens 775kr/1250kr afhængig af om du er under eller over 18 år. Derudover skal du betale træningsgebyr (for at køre på Københavns Gokartbane), det koster enten 150kr/175kr pr gang, eller du kan tegne et årsmedlemskab for 1708kr.

Udstyr

Det personlige udstyr skal opfylde kravene i DASU’s reglement 6. En komplet udrustning (kørerdragt, styrthjelm, sko, handsker) koster mellem 2000 og 5.000kr.

Kart

Prisen på karten varierer meget alt afhængigt af hvilken klasse, du skal køre i (mini, micro, junior, senior, gear). Skal det være nyt eller vil du starte med brugt grej. Du kan få meget brugt, men fint grej til fra 10.000kr og opefter. Nyt grej starter ved ca 25.000kr.

Andet

Foruden karten og den personlige udrustning, skal du også have værktøj, kørevogn og diverse reservedele. I starten kan du klare dig med ganske lidt, men 1-2000kr er et godt bud.

Forbrugsvarer

Benzin, olie, kædespray, bremserens, dæk, bremseklodser osv afhænger af hvor meget du kører. Men med 20l benzin og 1l olie kommer du langt.

Brugt grej

Du kan købe rigtigt meget brugt grej og tilbehør på nettet. Meget er fint og andet duer ikke. LUG rådgiver dig gerne, så du ikke kommer til at købe noget forkert. Kontakt os for hjælp.

Kontakt os i dag

Vi vil meget gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, feedback eller ønsker at komme i kontakt med os af en anden grund, er du mere end velkommen til at ringe eller sende os en besked.